Advertisements
Archive | November, 2017

2 opskrifter på kokosmakroner – en klassisk dog uden sukker og én med dadler og banan

29 Nov

Julen er interessant for os, der ikke kan tåle gluten, men jeg har fundet nogle lækre opskrifter, som alle i familien spise. Her er 2 opskrifter på kokosmakroner – en klassisk dog uden sukkere og en sundere version med dadler og banan.

Klassiske kosmakroner (10 stk):

1 stort æg

100 g kokosmel

80 g rørsukker (jeg brugte Zero fra @bodylab istedet)

25 g marcipan eller 25 g mandelmel lavet af smuttede mandler

100 g god mørk chokolade

Riv marcipanen på et skarpt rivejern og rør det sammen med æg, kokosmel og sukker. Saml massen godt og del den i 10 lige store stykker og form kokostoppene og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Ret toppene til, når de står på pladen, så de får en fin form.

Bages ved 175 grader varmluft i 10-12 minutter. De er færdige, når de er smukt gyldne på toppen.

Køl dem af på en bagerist og dyp dem derefter i tempereret chokolade. Gerne to gange, så det bliver en tyk, sprød og lækker chokoladebund

—-

Sundere kokosmakroner (10 stk):

3 dl tørrede dadler u. sten (iblødsættes) eller friske – eller endnu bedre: dadelmasse (jeg brugte dadelmasse med appelsin og citron)

1/2-1 overmoden banan

Evt 1/2 tsk. havsalt

4 dl kokosmel, fint

1 dl kokosmel, groft

OVERTRÆK: Mørk chokolade

Tænd ovnen på 180 graders varmluft. Blend dadler, banan og 4 dl fint kokosmel og havsalt i en foodprocessor. Tilsæt 1 dl groft kokosmel efter behov. Lad massen hvile i køleskabet i 15 min. Form massen til små eller store kokostoppe. Du kan evt. bruge en sprøjtepose.

Bag dine kokostoppe i ca. 12-15 min. ved 180 graders varmluft, indtil de er gyldne. Tag dem ud af ovnen, og lad dem afkøle på en rist.

Smelt den mørke chokolade forsigtigt i vandbad, og lad den køle af. Dyp de afkølede kokostoppe i chokoladen og sæt dem tilbage på bagepapiret. *Kokosmel: Kokosmassen skal være kompakt og fast. Hvis massen føles våd og usammenhængende, kan du tilsætte lidt ekstra kokosmel og modsat, hvis den er for tør.

Enjoy 🌟

Advertisements